Forside » For beboerne » Husorden
Husorden
Her finder du Bakkebo Nords Husorden.
- På ejendommens trapper, i gange, foran garager og på flisearealer må der ikke henstilles Scootere, cykler eller lignende, og bestyrelsen kan uden ansvar lade sådanne genstande fjerne.
- Det er ikke tilladt at lade elcykler i de fælles cykelparkerings rum.
- Cykling og knallertkørsel er af hensyn til sikkerheden ikke tilladt på gangstier, ligesom kørsel på parkeringsarealerne skal foregå med max. 15 km/t, af hensyn til legende børn og andre fodgængere.
- Parkering af personbiler og motorcykler må på boligområdet kun finde sted på de dertil etablerede parkeringspladser. Last- og campingvogne samt ikke indregistrerede motorkøretøjer må ikke henstilles.
- Parker venligst ikke på P-pladser markeret med EL-ladestander imellem kl. 8 og 20, med mindre det er for at lade din elbil.
- Udvendige ændringer må ikke ske uden bestyrelsens godkendelse. Den indvendige vedligeholdelse af lejlighederne tilkommer det lejeren/ejeren at sørge for.
- Lad ikke børnene lege eller opholde sig på trapper, i opgangene og andre steder, der kan være til fare eller til gene for andre beboere. Det er naturligvis ikke tilladt at tegne eller male på ejendommens træ- og murværk eller på anden måde beskadige ejendommen eller dens haveanlæg. Forældrene vil blive draget til ansvar for børns eventuelle overtrædelser.
- Brug af en hver form for våben på ejendommens områder, er ikke tilladt.
- Rengøringen af trappeopgangene påhviler beboerne i de enkelte opgange. Bestyrelsen er berettiget til at foranledige extern rengøring heraf, på ejernes regning, hvis en vis standart ikke opretholdes.
- Benyttelse af radio, fjernsyn, stereoanlæg og andre musikinstrumenter skal ske med fornøden hensyntagen til naboerne. I de sene aftentimer bør man vise særlig hensyn til sine naboer ved at skrue ned, så man ikke forstyrrer andre beboeres ønske om nattero. I særlige tilfælde bør man sikre sig, at naboerne er indforstået med "støj" efter kl. 24.00.
- Det er tilladt at holde hund og kat i lejlighederne, såfremt disse altid føres i snor. Dyrene må ikke forstyrre andre beboere, og ikke snavse til på trapper eller fælles arealer. Det er ejerns ansvar at fjerne evt. efterladenskaber fra ejendommens arealer. Bestyrelsen forbeholder sig ret til at forlange husdyr fjernet, dersom disse forhold ikke overholdes.
- Slagboremaskiner o.l. må benyttes fra kl. 08.00 til 19.00, dog ikke på søn- og helligdage.
- Fyrværkeri må ikke afbrændes i lejligheden, i opgangene eller på foreningens fælles- og udendørsarealer.